Da Trolddomen Bleff H¦ved - & Need

Paa Jorden Han Sv¦ved: Da Som Nu

Vaer Jaget Ved At Lefve, Ved At Aande,

Ved Hver Bev¦gelse Saa Stoor At N¦sten

Dend Vaer Smerte



Medens Han Gik Omkring

Blandt Mennisker, Vaer Han Skuffed Fèrst:

I Liivets Ydre Vaer Der Intet Skifte

Lig Det Han Hafvde Fèlt I Ulvens Liiv



De Tr¦ller Under Ham

Med At Troskyldig Sind

Fryckter Ham,

Een Krafft Aff Sand Natur,

Som Sanser Uden Selfbedrag



Han Gliider Useet Blandt Dem, Streifer I Sit Jag

Lig Kv¦ldens Farver, Nattens Aandedrag



For Ingen Guderèst Hafver Nogensinde

Git Mennisket Svar Paa Hvem Han Skiulede

D¦mon, Phantom & Varulv

Vaer Kund Naffn Paa Det De Aldrig Kunde Finde



End Han -

I Hans Hi¦rte: Een Affgrund Tung

Som Det Sorte Hav

Der Eldsker Sine Dyb



Der -

Sammenkrèget

I Vintrens Bund

Fylder Han Al Deris Gl¦de,

Liiv, Mod & Haab



Maanen, Stiigende Paanye,

Hilser Ham Fra En Sunken Himmel



...Oc Ved Den Lydende Midnattssalme

Som Fryckt I Natten V¦ver

Skald De Fromme Atter Falme